Violette artiskokker farseret med asparges

Violette artiskokker farseret med asparges

Forberedelses tid:

Antal:

6

Ingredienser:

4 artiskokker, violette
8 hvide asparges
30 g smør
100 g fine ærter
8 spsk fløde 13%
1 knsp flormelis
1 æggeblomme
1 knsp reven muskatnød
kørvel, frisk
groft salt
salt og peber

Fremgangsmåde:

Bring 4 I vand i kog sammen med en håndfuld groft salt. Knus artiskokkernes stilke og fjern de yderste, grove blade. Kom dem i det kogende vand, lad dem koge i omkring 20 min. er færdige, når man uden modstand kan løsne et blad. Bring ½ I vand med salt i kog. Aspargesene skrælles. Hovederne skæres af de 8 asparges, og de kommes i det kogende vand i Ca. 12 min. de skal være lidt faste og sprøde. Lad dem køle af i koldt vand, tør dem omhyggeligt og flæk dem. Læg dem til side. Skær de resterende dele af de otte asparges i ret tynde skiver. Smelt smørret i en kasserolle, og kom asparges i sammen med en knivspids salt og en tilsvarende mængde flormelis. Damp dem for svag varme og under låg i 5 min. Tilsæt ærter og muskatnød. Læg låg på kasserollen og lad det koge for svag varme i endnu 10 min. Fjern kasserollen fra ilden og hold indholdet varmt. Når artiskokkerne er kogt, skylles de hurtigt under koldt vand - de må ikke blive helt kolde. Flæk dem på langs med en brødkniv, så de ikke går i stykker. Fjern skægget og de små blade i midten. Læg de halve artiskokker i et ovnfast fad med snitfladen opad. Fyld dem med blandingen af ærter og asparges. Pisk den kolde fløde let til flødeskum. Når den begynder at blive stiv smages den til med salt og peber og æggeblommen tilsættes. Fortsæt med at piske. Tænd for ovnens grill. Dæk grøntsagerne i de halve artiskokker med den piskede fløde og sæt fadet under grillen, indtil fløden bliver gylden (omkring 5-10 min.). Imens opvarmes de 16 halve aspargeshoveder hurtigt i vand med salt. Lad dem løbe af, og dekorer hver artiskok med 2 halve aspargeshoveder. Drys med hakket kørvel og server dem på varme tallerkener.