Vietnamesisk grillspyd

Vietnamesisk grillspyd

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

2 skinke schnitzler af inderlår
0,5 citron, saft
0,5 stilk citrongræs
1 fed hvidløg
citron, fintrevet skal
salt og peber
Salat
1 spsk soja
1 spsk olie
0,5 citron, saft
1,5 tsk sukker
salt og peber
0,25 hvidkål
0,5 agurk
0,5 pk ægnudler
Sauce
150 g kokosmel
3 dl vand
0,5 løg
0,5 stilk citrongræs
1,25 rød chili, frisk
1 fed hvidløg
0,5 spsk olie
2 spsk peanutbutter
1,5 tsk sukker

Fremgangsmåde:

1. Skær schnitzlerne i stykker på 2 x 2 cm og fordel dem på 6 små træspyd, der lægges i en lille bradepande eller et ovnfast fad. 2. Hak hvidløg og citrongræs fint og rør det med citronsaft, salt og peber. Hæld det over kødet og stil det i køleskab, mens du laver salaten. Når du er færdig med salaten, steger du spydene. De kan steges under grill eller ved 275 grader i 18-20 minutter, hvor de vendes to-tre gange. Se til dem undervejs. 3. Rør soja, olie, citrongræs, sukker, salt og peber sammen. Ægnudlerne brækkes i mindre stykker - knus dem i en plasticpose, fx med en hammer. Vend dem i sojablandingen. Snit kålen i 1 mm tynde strimler og kom dem i en salatskål. 4. Agurken skylles og halveres på langs, kernerne skrabes ud med en teske og kasseres. Agurken skæres i 3 mm tykke halvmåneformede stykker og kommes i salatskålen. Lige inden servering blandes salaten. Kokosmelet overhældes med kogende vand og trækker 5 minutter. Løg, hvidløg og citrongræs pilles og hakkes. Chilierne befries for kerner og skæres i små stykker. Løg, hvidløg, chili og citrongræs steges i olie på en pande i 2 minutter ved god varme. Peanutbutter tilsættes og steger med i 1 minut. Kokosmelet med væde hældes gennem en sigte. Det er væden, du skal bruge! Kokosmælken kommes i jordnøddesovsen sammen med sukkeret. Sovsen koges op og simrer 2 minutter til den er kogt lidt ind.