Varmrøget laks

Varmrøget laks

Forberedelses tid:

Antal:

10

Ingredienser:

1 stk lakseside
100 g Mandelflager
Olivenolie
salt og peber
100 g enebærsavsmuld
Rosmarin
    løvstikke
    mynte
    salvie

Fremgangsmåde:

Laksen tørres i et viskestykke og evt. ben fjernes omhyggeligt. Laksen pensles med olivenolie på begge sider. Der drysses peber på indersiden, som herefter dækkes tæt med mandelflagerne. I bunden af en ca. 20x40 cm stor foliebakke fordeles enebærsavsmuldet. Herpå lægges de små krydderurtestilke. (andre krydderurter kan anvendes efter smag og behag) Trækullene (1,5 kg) tændes op i en forvarmer, og efter ca. ½ til 3/4 time hældes de på kuglegrillens kulrist. Herpå sættes nu foliebakken med savsmuld og krydderurter, og på den øverste rist anbringes den klargjorte lakseside. Det gælder nu om at regulere såvel lufttilgangen under grillen, som afgangen i låget så langt ned, at kullene netop holdes i brand så savsmuldet langsomt afgiver røg uden at brænde hurtigt af. Efter ca. 35-45 min. er laksen varmrøget og kan tages af, hvorefter den drysses med en passende mængde salt. (Undgå at salte laksen før den ryges. Saltet vil i så fald trække væske ud af laksen.) Laksen skæres nu i passende stykker, helst med skindet bevaret og serveres med flødestuvet spinat.