Valnøddebrød

Valnøddebrød

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

50 g gær
6 dl vand
1 spsk fint salt
1 spsk honning
3 dl rugmel
50 g smør, blødt
1 håndfuld valnøddekerner
1 håndfuld rosiner
850 g hvedemel
1 æggeblomme

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i vand og tilsæt derefter salt og honning. Rør rugmel eller speltmel i sammen med ca. det halve af hvedemelet. Tilsæt fedtstoffet og slå dejen grundigt igennem. Tilsæt valnødderne og evt rosinerne. Tilsæt efterhånden mere hvedemel, til dejen slipper skålen og hænderne. Den skal være blød og smidig. Form dejen til en kugle. Kom en spsk olie i en skål og vend dejen heri. Læg film direkte på dejen. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse og tryk den ned. Del den i 2 eller 3 stykker og form dem til brød. Lad dem efterhæve til næsten færdig størrelse. Pensl dem evt med æggeblomme rørt ud med 1 spsk vand. Bag dem ved 220 grader i 30-40 min.