Tortillas med agurke-tomatsalsa og chilirejer

Tortillas med agurke-tomatsalsa og chilirejer

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

4 hvedetortilla
2 tomater
0,5 agurk
0,5 rødløg
0,5 rød chili
1 lime, saft
salt og peber
-------------------------
salat
1 dl creme fraiche 18%
--------------------------
150 g rejer
0,5 tsk chilipeber
0,5 tsk sukker

Fremgangsmåde:

Du kan variere tilsætningen af chili til denne ret efter dit eget behov. Husk blot at rejerne har en relativt sart smag, som ikke helt bør overdøves. Vend de optøede rejer med chilipulver og sukker og lad dem trække til de skal spises. Del agurken på langs og fjern kernerne med en lille ske. Snit agurken i meget små tern. Skær tomaterne i både, fjern også her kernerne. Snit dem i lige så små tern. Vend tomat og agurk med finthakket rødløg, finthakket chili, frisk koriander og limesaft. Lad denne salsa trække lidt. Snit icebergsalaten fint. Lun hvedetortillaerne ganske let, men pas på, de ikke bliver hårde. Fold dem sammen omkring salat, lidt creme fraiche, chilirejer og tomat/agurksalsa.