Torskesalat med nye kartofler og krydderurter

Torskesalat med nye kartofler og krydderurter

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

900 g torskenakke
750 g kartofler
0,5 dl hvidvin
0,5 dl olivenolie
1 dl mayonaise
2 fed hvidløg
1 håndfuld krydderurter, blandede

Fremgangsmåde:

Torskens nakke er helt perfekt til fiskesalat. Den falder fra hinanden i store smukke flager af fast hvidt kød.

Kom torskenakken i koldt vand med rigeligt salt og bring den langsomt i kog. Lad den trække i kogevandet, til kødet kan tages af benet. Hvis stykket er meget tykt, kan det være nødvendigt at holde gryden lige under kogepunktet i højst 5 min., inden afkølingen.

Børst de nye kartofler i en balje med vand. Kan man lide skrællen, er der ingen grund til at skrabe dem. Kog dem lige akkurat møre i saltet vand. Hæld vandet fra og del de største. Hæld evt. lidt hvidvin ved og lad dem suge den. Vend dem så i olivenolie og de grofthakkede krydderurter. Læg dem i et fad og lad dem køle af. Flag torsken ud i passende bidder og fordel dem over og imellem kartoflerne.

Smag en god mayonnaise til med masser af hvidløg og fortynd den til tyk saucekonsistens med vand. Dryp klatter af mayonnaisen over retten og pynt evt. med lidt hele estragonblade.