Svineskank fra Trento

Svineskank fra Trento

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

2 svineskanke
salt
4,5 laurbærblade
1 potte, lille rosmarin, frisk
2 hele hvidløg
3 løg
4 gulerødder
0,75 hvidvin, tør
Tilbehør
6 kartofler
1 tsk rosmarin, tørret
1 tsk timian, tørret
salt og peber
2 spsk olivenolie

Fremgangsmåde:

1. Rids sværen flere steder og gnid den med salt. Kom skankene i en bradepande. Læg laurbærblade og rosmarinstilke ved, gerne lidt ind under skankene, så krydderurterne ikke forkulles. Pil hvidløgsfeddene, skær de pillede løg i kvarte og gulerødderne i 2 cm lange stave. 2. Læg grøntsagerne ved skankene og hæld vinen ved. Sæt bradepanden nederst i en kold ovn. Tænd ovnen på 180 grader. Steg skankene i ca. 3 timer, eller til kødet slipper benene. 3. Skrub og skyl kartoflerne godt. Skær dem i kvarte på den lange led. Kom dem i et ovnfast fad og drys dem med rosmarin, timian, salt og peber. 4. Fordel olien over. Sæt dem i ovnen, når der er ca. 1 time tilbage af stegetiden på skankene. 5. Ved servering skæres skankene i skiver. Fedt og blødt skind kasseres. Kødet spises sammen med kartoflerne af flade tallerkner. Skyen skummes for evt. fedt og serveres sammen med urterne i dybe tallerkner.