Svinemørbrad med æbler og svesker og ahornsirupsbrunede kartofler

Svinemørbrad med æbler og svesker og ahornsirupsbrunede kartofler

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

1 svinemørbrad, afpudset
10 svesker, uden sten
3 æbler
timian, frisk
salt og peber
smør
----------------------
500 g kartofler, nye
50 g smør
0,5 dl ahornsirup
-------
250 g trænebær, friske
4 spsk sukker
1 dl æble- eller appelsinjuice

Fremgangsmåde:

Denne meget julede svinemørbrad passer fint på julefrokostbordet, men kan naturligvis også serveres som hovedret. Så serverer du bare det sædvanlige juletilbehør til; kogte kartofler og en god sauce, som du fx kan lave ved at koge panden af med rødvin og piskefløde. Hvis i ikke bliver ret mange juleaften, så brug den som en velkommen afløsning for flæskesteg eller en alt for stor kalkun. Og så kommer der en idiotsikker metode til at lave de ellers så angstprovokerende sukkerbrunede kartofler!

Svinemørbraden skæres op på langs som en bog, dvs. den skal stadig "hænge sammen" i ryggen. Snit et af æblerne i tern og fordel svesker og æbler i en bunke langs mørbraden. Drys med salt, peber og frisk timian. Luk mørbraden til og snør den sammen til dens oprindelige facon med (ufarvet!) bomuldssnor.

Smelt smørret på en meget stor pande og brun kødet godt på alle sider. Skru lidt ned for varmen og lad den stege i ca. 25 minutter, alt efter størrelse. Krydr med salt, peber og timian og lad den hvile indpakket i mindst 15 minutter inden udskæringen.

Kog tranebærrene sammen med juice og sukker til en kompot der serveres lun eller kold.

Smelt igen lidt smør på en anden pande og rist de små pillekartofler fint gyldne på alle sider. Tilsæt ahornsiruppen og vend grundigt rundt til alle kartofler er helt dækkede. Server dem straks.

Merry X-mas.