Svinekoteletter med krydderostefyld

Svinekoteletter med krydderostefyld

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

4 svinekoteletter
salt og peber
10 g smør
150 g ricotta
2 skiver spegeskinke
2 blade løvstikke
6 stilke citronmelisse
3 stilke estragon
Tilbehør
1 spidskål
2 bdt forårsløg
15 g smør
1 dl vand
500 g tortellini, frisk
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Bed slagteren skære en lomme i hver kotelet. Dup koteletterne tørre med køkkenrulle. Krydr med peber og brun dem på en pande i gyldent smør ved god varme ca. 2 minutter på hver side. Tag dem op, krydr med salt og lad dem afkøle, evt. i køleskab, mens fyldet gøres klart. 2. Tænd ovnen på 200 grader. Rør ricotta sammen med fintsnittet skinke og hakkede krydderurter. 3. Smag til med peber og justér evt. forholdet mellem de tre krydderurter efter egen smag. 4. Fordel fyldet i de fire koteletter, evt. med en sprøjtepose. Luk evt. med kødnåle. Læg dem i et ildfast fad. Sæt koteletterne i ovnen - de skal have 14-16 minutter; check med en kødnål el.l. - de skal være lige netop gennemstegte. Kødsaften skal være klar. 5. Skær spidskålen i kvarte, fjern stokken og skær kålen groft ud. Snit forårsløgene lidt på skrå. 6. Kog pastaen efter pakkens anvisning. Svits kål i en gryde med smør. Tilsæt vand og lad det dampe ca. 5 minutter. 7. Vend forårsløgene og den afdryppede pasta i kålen og smag til med salt og peber. Spæd evt. med lidt kålvand, hvis det bliver for tørt.