Svinekød med ananas og chili

Svinekød med ananas og chili

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

300 g svinekød, strimler
1,5 dl ananas, dåse
1,5 dl ananas, saft
2 fed hvidløg
0,5 rød chili
3 forårsløg
olie
soja
----------------------
2 dl jasminris
kokosmel
peanuts

Fremgangsmåde:

Svinekød og ananas er en klassisk, kinesisk kombination, og hvis det er en ret du har tænkt dig at servere for gæster, så prøv at erstatte dåse-ananasen med frisk, moden ananas, det giver lige lidt ekstra. Svinekødet kan erstattes af kylling, hvis du har mere lyst til det. Eller rejer, for den sags skyld. Prøv evt. at riste lidt kokosmel på en tør pande og drys det over den færdige ret, det smager sådan lidt eksotisk. Gå kødet efter og klip det evt. i endnu smallere strimler med en saks. Dup det tørt med køkkenrulle. Opvarm lidt olie på en pande og steg kødet gyldent på alle sider sammen med finthakket hvidløg og chili. Snit løgene i 2 cm skrå skiver og steg dem med et øjeblik. Tilsæt lidt soya og lad det koge næsten helt bort. Kom ananasstykker og saft på panden og lad retten koge nogle minutter. Saucen kan evt. jævnes ganske med med Maizenajævner. Den færdige ret kan drysses med lidt kokosmel og hakkede peanuts, hvis du har. Risene koges efter anvisningen på emballagen.