Svampesuppe med låg

Svampesuppe med låg

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

25 g smør
3 spsk skalotteløg
450 g champignon
200 g østershatte
1 l grøntsags bouillon
1,5 dl piskefløde
3 spsk hvedemel
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
4 pl butterdej, optøet
æg til pensling
50 g blåskimmelost

Fremgangsmåde:

Bagetid: Ca. 15 min. ved 225°. Kom smørret i en gryde og smelt det ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg, champignoner og østershatte i ca. 5 min. Tilsæt grønsagsbouillon. Rør piskefløde og hvedemel sammen. Bring suppen i kog og tilsæt jævningen under omrøring. Kog suppen ved jævn varme og under låg i ca. 5 min. Smag til med salt og peber. Fordel ca. 1 liter af svampesuppen i 4 ovnfaste portionsskåle (a 4 1/2 dl - ca. 10 cm i diameter øverst). Rul, på et meldrysset bord, hver butterdejsplade ud til en firkant (ca. 18 x 18 cm). Lad pladerne hvile i ca. 20 min. Pensl skålenes kanter med sammenpisket æg. Læg butterdejspladerne over som låg og tryk kanterne let til. Fordel osten på dejlågene og bag retten midt i ovnen. Ved serveringen: Sæt suppeskålene på 4 portionstallerkener og server resten af suppen i en skål ved siden af.