Svaleredesuppe

Svaleredesuppe

Forberedelses tid:

Antal:

10

Ingredienser:

100 g løse svalereder i stykker
4 skiver, tykke ingefær, frisk
2 forårsløg
1,25 l grundsuppe
2 spsk majsmel
salt
0,75 portion kylling
25 g skinke

Fremgangsmåde:

Svaleredesuppe er, ligesom Hajflnnesuppe, et af det kinesiske køkkens højdepunkter, selv om udlændinge ofte føler afsky ved navnet og den kendsgerning, at den er fremstillet af svalespyt. Svalerede har i sig selv en mild smag, og dens funktion er at give suppen konsistens snarere end smag. Derfor er det væsentligt at anvende en meget fyldig grundsuppe som basis, ligesom fløjlskylling er uundværlig. Og dog, uden svalerede kunne ingen grundsuppe endsige fløjlskylling frembringe denne suppes enestående kvalitet. 1. Opblød svalerederne i ca. 1,4 I lunkent vand i flere timer eller natten over. Lad dem dryppe af i en fin sigte. De vil have øget deres vægt omkring 4 gange. 2. Fjern fjer og andre urenheder med en pincet. Dette kan, afhængigt af redernes kvalitet være tidrøvende. Skyl dem i 2-3 hold koldt vand og lad dem dryppe af. 3. Læg dem i en gryde, tilsæt ingefær, forårsløg og ca. 1,4 I kogende vand. Bring det i kog og lad det simre i 10 minutter. Tag det af ilden. Fjern ingefær og forårsløg og lad svalerederne dryppe af, uden at de dog bliver helt tørre. (Svalerederne kan nu opbevares 2-3 dage tildækket i køleskab, før suppen tilberedes). 4. Kom svalereder og grundsuppe i en stor gryde og bring det til let simren. Rør majsmel opløst i 2 spsk vand i og lad suppen jævne. Tilsæt salt efter behag. 5. Rør ca. to store skefulde varm suppe i fløjlskyliingen for at gøre pureen tyndere. Lad denne flyde ud i den simrende suppe, rør rundt til konsistensen er jævnt blød. Lad det simre til kyllingen er kogt. 6. Hæld suppen i en varm suppeterrin. Drys hakket skinke over midten. Server den varm. Bemærk: En rest suppe kan nedfryses.