Stegte sild med rødbedesalat og persillecreme

Stegte sild med rødbedesalat og persillecreme

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

6 silde fileter
2 spsk dijon sennep
dild
salt og peber
rugmel
smør
-----------------------------
3 rødbeder
1 æble
-----------------
0,5 dl olivenolie
2 spsk balsamico
citronsaft
salt og peber
----------------
1 bg. lille yoghurt naturel
1 håndfuld bredbladet persille
salt og peber

Fremgangsmåde:

Sild er herrebilligt og mindst lige så sundt. Her er de serveret med en enkel rødbedesalat og en skive rugbrød, men du kan selvfølgelig også koge et par kartofler til, hvis du har lyst. Sildefileter fås på frost i næsten alle supermarkeder. Gå sildene efter, klip finnerne af og tør dem (fiskene, ikke finnerne!) af i køkkenrulle. Smør lidt sennep i hver fisk, drys med salt og peber og læg en dild- eller persillekvist i hver. Hold dem sammen med en tandstikker. Vend sildene i lidt rugmel. Smelt lidt smør på en god, stor pande og steg fiskene gyldne og sprøde på begge sider ved middel varme. De skal have ca. 15 minutter i alt. Kog rødbederne med skræl ca. 20 minutter. Overfør dem til koldt vand og "smut" skindet af. Snit dem i smalle juliennestrimler, evt. ved hjælp af en food processor eller et mandolinjern. Snit æblet i tern eller smalle både og vend det sammen med rødbederne. Pisk dressingen af de nævnte ingredienser og hæld den over. Yoghurten blendes med persille, salt og peber, til saucen er helt jævn. Serveres til de stegte sild sammen med salaten og et par skiver rugbrød.