Stegte sild med kinakålssalat

Stegte sild med kinakålssalat

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

ymerdressing
0,5 l ymer
1,5 spsk peberrod, friskrevet
2 tsk sennep, sød
1 tsk hvidvins eddike
2 tsk sukker
1 tsk groft salt
sild, stegte
6 sildefileter, udbenede
3 spsk rugmel
0,75 tsk groft salt
friskkværnet peber
25 g smør
Kinakålssalat
1,75 l kinakål
4 gulerødder
Tilbehør
1 kg kartofler

Fremgangsmåde:

Ymerdressing: Rør ymer sammen med de øvrige ingredienser. Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 1/2 time. Smag til. Stegte sild: Klip finnerne af sildefileterne og fjern evt. ben. Skyl og tør fileterne. Bland mel, salt og peber. Fold fileterne på langs, med skindsiden udad, og vend dem i melblandingen. Lad smørret blive gyldent i en pande. Steg sildefileterne ved jævn varme, ca. 4 min. på hver side. Kinakålssalat: Vend kinakål og gulerødder i ymerdressingen lige før serveringen. Så bevarer grønsagerne deres sprødhed.