Stegte fisk i eddike

Stegte fisk i eddike

Forberedelses tid:

Antal:

4 personer

Ingredienser:

800 g fast fisk i filet (sandart, brosme, torsk ell. tyk
ca. 1 dl mel
1 tsk fint salt
lidt salvieblade, friske
olivenolie
Lage:
1 rødløg
1 håndfuld salvieblade, friske
2 dl hvidvin
1 dl hvidvins eddike
peber
1-2 spsk olivenolie

Fremgangsmåde:

Skær fiskefileterne i små ensartede medailloner (som små mørbradbøffer). Kør mel, salvieblade og salt i food-processor, eller hak blot bladene fint og bland med mel og salt. Vend fiskestykkerne i mel og ryst det løse af. Steg dem gyldne i olivenolie. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Anbring dem i en porcelæns- eller ovnfast glasskål. Skær løget i tynde skiver og sauter løget blidt i lidt olivenolie i en tykbundet gryde. Kom salviebladene ved og hæld hvidvin og eddike over. Kog lagen igennem. Tilsæt groftknust peber. Hæld den varme lage over fiskene og lad dem trække mindst et døgn. Server dem ikke iskolde, men tag dem ud et par timer før. Server med f.eks. olivenbrød til.