Stegt gedde med hvidløg

Stegt gedde med hvidløg

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

1 gedde
3 fed hvidløg
70 g smør, usaltet
160 g spinat, frisk
2 dl fiskefond
30 peberkorn, hvide
0,5 citron
salt og peber
hvedemel

Fremgangsmåde:

1. Gedden tømmes og afskrælles. Skyl den omhyggeligt ind- og udvendigt. Hvidløgsfeddene pilles og flækkes på langs. Med en lille spids kniv skæres seks små lommer langs fiskens rygben; anbring et halvt fed hvidløg i hver. Fisken drysses med salt, peber og hvedemel.

2. Varm 40 g smør i en stor, oval pande, til det har en smuk nøddebrun farve. Læg gedden på panden og steg den gylden, først på den ene side, derefter på den anden, i alt ca. 10 minutter. Læg den derefter i et ovnfast fad, hæld smørret fra panden over. Sæt den i forvarmet ovn ved 210 C i 20 minutter. Dryp den undervejs.

3. Mens gedden steger, gøres spinaten i stand og skylles omhyggeligt. Fyld en kasserolle med vand, tilsæt salt og bring den i kog. Kom spinaten i vandet og lad den koge i 4 minutter. Spinaten afdryppes og hældes straks i en skål koldt vand. Afdryppes på ny.

4. Peberkornene knuses. Hæld skefonden i en lille kasserolle, bring den i kog og tilsæt den knuste peber. Lad fonden koge næsten ind. Tilsæt spinaten og varm den igennem under omrøring.

5. Hæld kasserollens indhold igennem en meget fintmasket sigte i en skål. Pres det gennem sigt ved hjælp af en træske. Resten af smørret varmes på en lille pande til det er nøddebrunt. Pisk smør i spinatsaucen. Tilsæt saften fra den pressede halve citron. Smag til med salt og peber.

6. Læg den stegte gedde i et stor ovalt serveringsfad. Hæld en sm sauce rundt om den og server resten af saucen i en sauceskål. Sætter man pris på det syrlige, kan man mindske mængden af spinat og tilsætte en håndfuld havesyre. Man mister I farve, hvad man vinder I smag. Tilsættes havesyre, vil citronsaften være overflødig.