Squashfrikadeller med gulerødder i spidskommen.

Squashfrikadeller med gulerødder i spidskommen.

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

2 squash
1 løg
1,5 æg
0,5 dl rasp
mælk
1 fed hvidløg
salt og peber
timian
olie
----------------------
4 gulerødder
1 tsk spidskommen
1 citron, saft
1 fed hvidløg
olivenolie
salt og peber

Fremgangsmåde:

Squashfrikadellerne er nemme at lave, i hvert fald hvis man har en food processor til sin rådighed. Ellers kan det godt være lidt langsommeligt at rive på et almindeligt rivejern. Riv squashene groft og læg det på et viskestykke. Vrid det hele, så evt. overskydende væde presses ud af grøntsagerne. Rør de revne grøntsager med løg, hvidløg, rasp æg og krydderier. Farsen må ikke være for lind, så kom evt. en smule mel eller lidt mere rasp i. Lad farsen hvile et øjeblik inden du steger frikadellerne. Opvarm lidt olie på en stor tefalpande og steg små frikadeller. Vend dem, når de er gyldne og sprøde på den ene side. Skræl gulerødderne og snit dem i smalle bjælker. Opvarm lidt olie i en tykbundet gryde og sauter hvidløget ganske kort. Kom gulerødderne heri og steg dem let gyldne. Tilsæt spidskommen, salt og peber. Pres citronsaft ud over og tilsæt måske en anelse vand. Gulerødderne skal ikke være helt møre, de må gerne have lidt bid, så de skal ikke have mere end ca. 8 minutter, alt efter hvor tykt de er skåret. Server de varme gulerødder til squashfrikadellerne, gerne sammen med en kold yoghurtsauce. Giv kogte ris eller ovnkartofler til.