Sprødstegt laks med selleri og gulerodssalat

Sprødstegt laks med selleri og gulerodssalat

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

300 g laks med skind, fersk
olivenolie
salt og peber
---------------------------
0,5 knoldselleri
2 gulerødder
purløg
0,5 dl sesamolie
2 spsk hvidvins eddike
0,5 citron, saft
salt og peber
----------------------
brød
hvidløgssmør
0,5 citron

Fremgangsmåde:

Laksen bliver sprød og lækker når du steger den på denne måde. Men den skal kun have så meget, at kødet lige præcis bliver fast, ellers kan den blive lidt tør. Salaten bliver smukkest, hvis du tager dig tid til at snitte grøntsagerne i tændstiktynde strimler, men er du i tidsnød, kan du jo rive dem groft i stedet for. Eller snitte dem i papirstynde skiver ved hjælp af rivejernet.

Skræl grøntsagerne og læg dem i vand med citronsaft efterhånden som du bliver færdig, så bliver sellerien ikke mørk. Snit grøntsagerne i meget små strimler, jo mindre, jo bedre. Og hellere rive dem, end skære nogle ordentlige klumper! Giv strimlerne et lynhurtigt opkog i saltet vand, de skal bare lige ned og vende i et par minutter.

Pisk en dressing af de nævnte ingredienser og vend den sammen med de varme grøntsagsstrimler.Salaten kan serveres både lun og kold.

Opvarm lidt olie på en god pande og steg fisken ved relativt høj varme med skindsiden nedad. Pres fisken ned mod panden med paletten. Hold øje med, hvornår fiskekødet er fast, så skal fisken straks tages af panden.

Server den varme og sprøde fisk med salaten og lunt brød og hvidløgssmør.