Spinatfyldt svinemørbrad med vindruesauce

Spinatfyldt svinemørbrad med vindruesauce

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

1 svinemørbrad
400 g spinat, frisk
15 g smør
kødsnor
1 dl bouillon
salt og peber
250 g grønne druer
1 dl piskefløde
2 stilke blegselleri
2 spsk hasselnødder
majsstivelse
Tilbehør
4 dl ris
    safran
    gurkemeje

Fremgangsmåde:

1. Afpuds svinemørbraden for sener og tag bimørbraden af, hvis den ikke allerede er fjern et . Fjern senen på bimørbraden, skær de nederste 3 cm af mørbraden og læg det til side. Hvis der ikke er bimørbrad, skæres 5-7 cm af den nederste del af mørbraden og stykket skæres i 2-3 stykker på langs. 2. Skær ned i mørbraden på langs og luk mørbraden op. 3. Kom den rensede spinat 1 minut i spilkogende vand tilsat salt. Hæld vandet fra, afkøl straks spinaten i iskoldt vand. Hæld vandet fra og tryk spinaten fri for så meget væde som muligt. Bred spinaten ud over mørbraden og læg bimørbrad og de afskårne spidser på langs af mørbraden. Luk kødet om fyldet med kødsnor. Dup mørbraden tør med køkkenrulle. Drys kødet med peber. 4. Lad smørret blive gyldent i en gryde ved god varme og brun kødet hurtigt på alle sider. Tilsæt hvidvin, halvdelen af bouillonen og salt. Læg låg på og skru ned til svag varme. Lad kødet stege ca. 8 minutter. Vend mørbraden og tilsæt 150 g druer uden sten og steg videre i ca. 8 minutter til mørbraden er netop gennemstegt. Tag kødet op, pak det ind i stanniol og lad det hvile i ca. 15 minutter. 5. Blend druesaucen. Kom resten af bouillonen i saucen og kog godt igennem. Si den, tilsæt fløde og kog til saucen jævner let. Tilsæt fintskåret blegselleri, kog i ca. 2 minutter ogtilsæt resten af druerne befriet for sten. Varm saucen igennem, jævn evt. med majsstivelse udrørt i koldt vand. Smag til. Rist finthakkede hasselnødder på en tør pande.