Spejlkage

Spejlkage

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

300 g hinbær
2 dl mælk
3 æggeblomme
75 g sukker
5,5 blade husblas
2 dl piskefløde
2 dl hindbærsaft

Fremgangsmåde:

1. Bag en bund efter grundopskriften (½ portion).

2. Kog hindbær eller solbær med mælken (den skiller). Blend frugtmælken og si den tilbage i gryden. Sæt gryden på ilden ved lavt blus.

3. Pisk æggeblommer og sukker hvidt og luftigt. Hæld den varme frugtmælk over. Hæld cremen tilbage i gryden og varm den forsigtigt igennem, til den tykner så meget, at man kan trække en stribe med fingeren på bagsiden af en træske, der er dyppet i cremen. Den må ikke koge. Tilsæt 3½ blade udblødt husblas knuget fri for vand. Køl cremen af. Pisk fløden helt stiv, men ikke grynet, og fold den i den afkølede, men ikke stivnede creme.

4. Anbring lagkagebunden på et fad og sæt en omvendt ring fra en slip-let springform eller en forskydelig tærtering af stål omkring (almindelige metalforme misfarver moussen). Dup bunden med sukkerlage og hæld frugtmoussen over. Overfladen skal være helt glat. Sæt fadet i køleskab, til moussen er stivnet. Fadet skal stå helt vandret.

5. Opblød de sidste to blade husblas og smelt dem. Bland dem med de 2 dl frugtsaft og lad blandingen køle af, men ikke stivne. Hæld ganske langsomt frugtsaften på toppen af den stivnede mousse; sørg for, at kagen står vandret. Løsn kanten med en skarp, spids kniv og fjern ringen, når geleen er stivnet.