Spaghetti med rejer og rucola

Spaghetti med rejer og rucola

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

250 g spaghetti
0,5 løg, finthakket
1 dl hvidvin
1,5 dl piskefløde
0,5 bk rucola salat
125 g rejer
salt og peber
smør
-------------------------
parmesan ost

Fremgangsmåde:

Mange bruger kun rucola i den friske version som salat, men faktisk fungerer den også glimrende som grøntsag. Her har jeg kommet den i en en fløde / hvidvinssauce med rejer. Rucolaen kan dog ersattes af frisk eller optøet spinat. Løget hakkes fint og sauteres klart i lidt smør i en sauterpande. Tilsæt vinen og lad den koge ind til det halve. Tilsæt fløden og lad den simre til den tykner.Umiddelbart inden serveringen vendes de hele, skyllede rucolablade og rejerne i sammen med salt og rigelig friskkværnet peber,- det skal blot lige varmes igennem. Kog spaghettien efter anvisningen på emballagen og vend den sammen med saucen. Serveres med friskrevet parmesan. Der kan vendes en håndfuld snittede sukkerærter i retten samtidig med rucolaen.