Spaghetti i carbonarasovs

Spaghetti i carbonarasovs

Forberedelses tid:

Antal:

4 personer

Ingredienser:

400 g spaghetti
150 g baon, magert
2 spsk olivenolie
2 æg, store
100 g pecorino ost, revet
salt og peber

Fremgangsmåde:

Gæsten, der kommer uanmeldt i et romersk hjem, kan også komme ud for at få en god carbonara - enkelt og hurtigt lavet. Rom har Ca. 4 mio. indbyggere, og alle mener at være i besiddelse af den rigtige opskrift til carbonara. Herlige diskussioner går ud på, om man skal bruge løg, fløde og et lille glas hvidvin til, som er de mest almindelige varianter til den klassiske ortodokse ret, vi her refererer. Bemærk i øvrigt, at navnet carbonara forklares med, at man i sin tid brugte massevis af friskkværnet sort peber der lignede carbone, kul. Sæt vand over til spaghettien. Skær baconen i terninger og rist dem sprøde i olivenolie i en rummelig pande. Pisk æggene med pecorinoosten og sort peber. Kog spaghettien al dente, og hæld vandet fra i et dørslag. Vend hurtigt spaghettien i baconen på panden, tag den af ilden og bland straks æggemassen i. Pas på det ikke bliver til æggekage, det er ikke meningen. Drys efter behag med mere sort peber. VIN: Absolut ikke andet end Frascati