Skinkemignon grillet med soja-ingefær-hvidløg

Skinkemignon grillet med soja-ingefær-hvidløg

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

2 skinkemignoner
1 dl soja
sherry, tør
0,5 dl flydende honning
3 spsk ingefær, frisk
4 fed hvidløg
Kartoffelsalat
1 kg kartofler
3 dl syrnet fløde 9%
peberrod
2 bdt forårsløg
salt og peber
2 tomater, store
0,5 tsk olie

Fremgangsmåde:

1. Bed slagteren om at skære de to skinkemignoner godt halvt igennem på den lange led. Bred dem ud, så de bliver til to ensartede ca. 2 cm tykke næsten firkantede stykker.

2. Kog soja, sherry og honning ca. 10 minutter, til det får sovsekonsistens. Tilsæt hakket ingefær og hakket hvidløg og hæld det op i en skål til afkøling.

3. Kog de skrubbede kartofler og lad dem afkøle.

4. Vend de to flækkede skinkemignoner i den afkølede marinade og hæld det hele op i en plasticpose.

5. Tryk luften ud af posen, luk den med en knude og læg den i køleskabet. Lad kødet marinere ca. 3 timer - evt. et døgn - vend det et par gange undervejs. Kødet kan også marineres i et dybt fad.

6. Tænd grillen.

7. Smag den syrnede fløde til med fintrevet peberrod, salt og peber. Vend kolde, skivede kartofler og snittede forårsløg i dressingen og lad kartoffelsalaten trække i 30 minutter.

8. Grill de flækkede skinkemignoner 6-7 minutter på hver side, ca. 13 minutter i alt. Pak kødet i stanniol og lad det hvile i ca. 15 minutter. Skær tomaterne i halve, dryp dem med olie og stil dem på stanniol på grillen.

9. Skær kødet i tynde skiver.