Risotto på grøntsagsjuice med grillet peberfrugt

Risotto på grøntsagsjuice med grillet peberfrugt

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

200 g risotto ris
7 dl grøntsdagsjuice
1 dl ærter
2 skalotteløg
0,5 dl oliven, sorte
2 forårsløg
2 fed hvidløg
olivenolie
salt og peber
2 rød peberfrugt

Fremgangsmåde:

Start med at lægge de to hele peberfrugter under ovnens grill. Bevæbn dig med en tang eller en kokkepincet og hold øje med peberfrugterne. De vendes jævnligt, til de er sortbrune på hele overfladen. Tag dem ud og pak dem ind i et viskestykke. Når de er afkølede kan det sorte skind let pilles af. Fjern stilk og frøstol og skær peberfrugterne i strimler. Opvarm olie i en gryde og sauter ris, hakkede skalotteløg og presset hvidløg ganske kort. Herefter tilsættes juicen ad flere omgange.

Når retten har simret i ca. 15 minutter (check anvisningen på pakken, sorterne varierer lidt i tilberedningstid) tilsættes ærter og skivede oliven.

Lige inden serveringen vendes frisksnittet forårsløg og peberstrimler i retten. Smag til med salt og peber. Retten serveres med bjerge af friskrevet parmesan og ristet brød.