Rib-eye steak med flødegulerødder

Rib-eye steak med flødegulerødder

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

2 rib eye steaks
smør
havsalt og friskkværnet peber
------------------------------
4 gulerødder
2 dl piskefløde
1 tsk citron, skal
1,5 spsk hakket frisk dild
salt og peber
--------------------
kartofler

Fremgangsmåde:

Jeg er helt vild med disse flødekogte gulerødder. Brug også opskriften til stegt eller ovnbagt fisk.

Skræl gulerødderne. Og fortsæt så glad og fro med at skrælle videre, så der opstår lange gulerodsbånd. Man kan selvfølgelig også bare snitte dem i skiver, så skal de bare have en lidt længere tilberedningstid.

Sæt fløden over at simre i en lille gryde med revet citronskal, salt og peber. Når den er tyknet til passende konsistens, vendes gulerodsbåndene i og simrer med i et par minutter. De må godt stadig være lidt sprøde. Lige før serveringen vendes den friske dild i saucen. Opvarm lidt smør på en tefalpande og steg bøfferne ca. 3 minutter på hver side, alt efter tykkelse. Krydr dem med havsalt og knuste peberkorn og lad dem hvile indpakket i ca. 10 minutter inden serveringen. Server bøfferne med de flødekogte gulerødder og kartofler efter behag.

PS: Lad være med at bruge den jammerlige "madlavningsfløde" med mel til denne opskrift. Jeg har prøvet den flere gange, og den skiller simpelthen hver eneste gang. Ikke nogen succes!