Retur fra østen

Retur fra østen

Forberedelses tid:

Antal:

10

Ingredienser:

1,2 kg filet royal
0,3 l bouillon
2 spsk olie
salt og peber
salat
300 g rejer, pillede
fjordrejer
5 forårsløg
200 g cashewnødder
1 rød peberfrugt
200 g spirer
bønnespirer
Dressing
0,5 dl soja
0,5 dl vindruekerneolie
0,5 dl sesamolie
4 spsk østerssauce
1 spsk sesamfrø
1 fed hvidløg
1 appelsin
ingefær, frisk
koriander, frisk
salt og peber
Tilbehør
brød

Fremgangsmåde:

1. Bestil Filet Royal, fersk svinefilet fri for sener, hos slagteren. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Brun kødet på alle sider i olie og krydr med salt og peber. Læg kødet i et ildfast fad med 2 - 3 cm væske op om kødet og steg det færdigt i ovnen ved 160 grader i ca. 40 minutter -til centrumtemperaturen er 58 grader. Afkøl kødet i køleskab. Rist cashewnødder i ovnen ca. 10 minutter ved 160 grader til de er lysebrune. Rist sesamfrø på en tør pande.

2. Bland dressingen af soja, olie, østerssauce, sesamfrø, finthakket hvidløg, appelsinskal i fine strimler og appelsinsaft samt 1 spsk revet ingefær. Stil dressingen i køleskab. Når kødet er gennemkoldt, og lige før det skal bruges, skæres det i papirtynde skiver og lægges på et fad eller fordeles på tallerkenerne. Skær forårsløg i tynde skiver og peberfrugt i meget fine tern. Bland rejer, forårsløg, nødder, peberfrugt og spirer. Bland dressingen med 3 spsk finthakket koriander og smag den til. Grøntsager, nødder og rejer vendes i dressingen og anrettes oven på kødet.