Pizza

Pizza

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

7,5 g gær
1,5 dl vand, lunkent
3 spsk olivenolie
1 tsk salt
250 g fint hvedemel
groft majsmel

Fremgangsmåde:

1. Lav dejen på samme måde som focaccia-dej, blot med lidt ekstra olivenolie, og lad den hæve.

2. Form dejen til en eller to kugler og lad dem ligge tildækket mindst 10 min., så de mister lidt af deres elasticitet.

3. Tryk dejen flad og rul den ud fra midten; drej dejen, så den bliver rullet jævnt ud til en cirkel. Kniber det med at rulle tilstrækkelig tyndt ud, kan det hjælpe, hvis man drysser mel på bordet og lægger en flad hånd med spredte fingre på pizzaen, mens man med den anden hånd krammer om kanten og forsigtigt strækker dejen; drej efterhånden dejen med den flade hånd og flyt den anden hånd rundt i kanten. Sørg for, at der er en fortykket kant hele vejen rundt – den skal holde på fyldet. De to pizzaer skal være 25 cm i diameter, mens den store ikke behøver at være rund, men snarere passe til bagepladen.

4. Drys lidt majsmel (eller almindeligt mel) på bagepladen og arranger pizzabunden på pladen. Træk den i facon. Pensl pizzaen med olivenolie. Hav fyldet parat og læg det straks på pizzaen. Sæt pladen/pladerne midt i ovnen eller lige under midten. Bag pizzaerne ved 250-260° i ca. 10 minutter, eller til bunden er gylden og gennembagt.

Tips Til pizzabagning kan man med fordel bruge ildfaste sten eller plader i ovnen. Focaccia-opskriften kan også godt bruges til pizza. Af den fulde focaccia-opskrift kan der blive både pizzaer, focaccia og pitaer.