Pasta med stegt aubergine og bagte hvidløgsfed

Pasta med stegt aubergine og bagte hvidløgsfed

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

200 g spaghetti
1 aubergine
1 rødløg
2 spsk balsamico
olivenolie
salt og peber
1 hvidløg, helt
--------------------
rosmarin, frisk
parmesan ost
brød

Fremgangsmåde:

Så er der lynhurtig aftensmad. Det handler bare om at sautere snittet aubergine og rødløg og så koge panden af med balsamico. De hele, ovnbagte hvidløg får en helt vidunderlig blød smag og konsistens, og kan enten blandes i retten eller serveres ved siden af til lidt godt brød.

Start med at fjerne det alleryderste lag af skallen på det hele hvidløg. Skær de øverste to centimeter af løget, så man lige ser toppen af fedene. Dryp med olivenolie og drys med salt. Bag det i en 180 grader varm ovn i 30 minutter eller til fedene er meget møre. De kan nu nemt "smuttes" ud af skallerne og vendes i retten eller spises smurt på brød.

Snit auberginen i mindre tern og løget i smalle både. Opvarm lidt olivenolie på en panden og sauter begge dele gyldne. Kom et par spsk balsamico-eddike på panden og skru ned for varmen. Lad blandingen småsimre i nogle minutter. Krydr med salt, peber og evt. frisk rosmarin.

Kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Vend sauteen sammen med pastaen og server med spåner af parmesan, lavet ved hjælp af en kartoffelskræller.