Pasta med spinat og pinjekerner

Pasta med spinat og pinjekerner

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

200 g pasta, penne
1 ps spinat, frisk
1 dl pinjekerner, ristede
2 fed hvidløg
75 g gedeost
olivenolie
salt og peber

Fremgangsmåde:

Rens spinaten omhyggeligt og fjern de groveste blade og stængler. Hak den groft. Opvarm lidt olivenolie på en sauterpande og tilsæt de pressede hvidløgsfed. Efter et kort øjeblik tilsættes spinaten sammen med den væde, der hænger ved bladene. Sauter spinaten til den netop er faldet sammen. Skær gedeosten i mindre stykker. Kog pastaen efter anvisningen på pakken og hæld vandet fra. Kom pastaen tilbage i gryden og vend den sammen med spinat, gedeost, ristede pinjekerner og salt og peber. Server pastaretten rygende varm, gerne sammen med friskrevet parmesan og en skål sorte oliven.