Pasta med jordskokker

Pasta med jordskokker

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

500 g jordskokker
1 l vand
1 spsk citronsaft, friskpresset
400 g pasta, penne
1,5 l vand
2 tsk groft salt
5 porrer
50 g smør
2 røde peberfrugter
3 fed hvidløg
0,75 tsk chili, sød, stødt
0,75 tsk groft salt
1,5 dl pastavand
100 g ost, revet

Fremgangsmåde:

Jordskokken er en rodfrugt, som oprindeligt stammer fra Nordamerika. Den kom til Europa i det 17. århundrede, og det siges, at den på et tidspunkt var mere populær end kartoflen i visse dele af Danmark. Jordskokken kaldes også for Jerusalems artiskok og minder da også - når den er kogt - en del om artiskokken i smagen. Jordskokken har sæson fra september og helt frem til april.

 

Skrub jordskokkerne og læg dem efterhånden i vand tilsat citronsaft, så de ikke bliver misfarvede.

 

Kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Bring imens vand tilsat salt i kog i en stor gryde. Hæld jordskokkerne til afdrypning i en sigte og skær dem i store stykker. Kom jordskokker og porrer i det kogende vand. Bring atter vandet i kog og kog grønsagerne under låg i ca. 1 min. Hæld grønsagerne til afdrypning i en sigte og hold dem varme.

 

 

Smelt smørret i gryden ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt peberfrugt, hvidløg, chili, salt og pastavand.

 

Ved serveringen: Hæld den afdryppede pasta, jordskokker og porrer ned i gryden med smørblandingen. Vend forsigtigt rundt, så det bliver godt blandet. Smag pastaretten til, hæld den i en varm skål og server straks. Server osten ved siden af.

Tip: I stedet for jordskokker kan man anvende skrællet rodselleri i tern (ca. 1 1/2 x 1 1/2 cm).