Pæretærte på chokoladebiskuit

Pæretærte på chokoladebiskuit

Forberedelses tid:

Antal:

5

Ingredienser:

0,5 ds. pærer
TIL CHOKOLADEDEJEN
100 g mel, sigtet
25 g cacaopulver
50 g flormelis
75 g smør
1 æg
TIL CHOKOLADECREMEN
200 g chokolade, 70%
15 cl creme fraiche 38%
5 cl mælk
1 æg
100 g sukker

Fremgangsmåde:

Jeg vil ikke undlade at give endnu en opskrift, hvor pære og chokolade forenes. Her er der chokolade både i dejen og i cremen, som pæren dyppes i og dækkes helt af.

Tilbered dejen.

Mel, cacao, flormelis og smør, skåret i stykker æltes i en blender med dejskrue, indtil dejen er let smuldrende.

Tilsæt et pisket æg og en knivspids salt. Ælt igen.

Når dejen hænger sammen, og den slipper skålen, pakkes den ind i husholdningsfilm og lægges i køleskabet i mindst i time.

Forvarm ovnen til 200 C.

Rul dejen ud, og beklæd tærteformen (som er smurt eller med teflonbelægning) med den.

Bages i 20 minutter uden frugter.

Lad den svale af i mindst 30 minutter. Skru ovnen ned på 100-120 C. Lad de halve pærer dryppe godt af, hvorefter de lægges på tærtebunden.

Tilbered chokoladecremen:

Den flydende creme og mælken varmes. Ved første opkog tages de af ilden, og sukker og chokolade tilsættes. Rør rundt indtil det er helt smeltet. Derefter tilsættes det piskede æg, og det hele hældes varmt over pærerne, som sættes i ovnen i 10 min. Lige før den serveres lun, drysses lidt flormelis på.