Orangemarineret skinkeculotte med kikærter

Orangemarineret skinkeculotte med kikærter

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

1 skinke culotte
salt og peber
Orangemarinade
1 appelsin
4 spsk soja
1 spsk olivenolie
ingefær, frisk
Sauce og bund
150 g kikærter, tørrede
3,5 dl bouillon
0,2 selleri
1 tsk majsstivelse
salt og peber
0,75 tsk sukker
Tilbehør
løse ris

Fremgangsmåde:

1. Kom kikærterne i en skål med rigeligt vand og stil den i køleskabet 8-12 timer. 2. Rids fedtkanten på skinkeculotten. Bland marinaden af fintrevet skal og saft af en appelsin, soja, olie og 3 tsk revet ingefær, og lad kødet marinere heri mindst 2 timer - gerne 1 døgn i køleskabet. 3. Tag skinkeculotten op af marinaden og gem marinaden til saucen. Stil skinkeculotten midt i en kold ovn i et ildfast fad. Tænd ovnen på 160 grader og lad kødet stå i ca. 50 minutter, til det er netop gennemstegt. Bruges stegetermometer, skal centrumtemperaturen være 70 Grader, så er skinkeculotten færdig. Pak skinkeculotten ind i stanniol og lad den hvile i ca. 20 minutter. Gem skyen. 4. Skær selleri i kikærtestore terninger. Kog de udblødte kikærter møre i bouillon i ca. 40 minutter. 5. Hæld bouillonen fra og gem den. Rist selleri og kikærter let på en pande i skyen fra kødet. Tag dem af panden og hold dem varme i ovnen ved eftervarmen. Kom bouillonen fra kikærterne og marinaden på panden. Kog det godt igennem i nogle minutter. Tilsæt evt. lidt mere vand eller bouillon, hvis der ikke er sauce nok. Jævn med majsstivelse udrørt i koldt vand. Smag til med salt, peber og sukker.