Skyl rødbederne grundigt og kom dem i en gryde med vand og salt. Bring det i kog og kog rødbederne ved svag varme og under låg i ca. 25 min. eller til de er møre. Hæld kogevandet fra rødbederne og skyl dem hurtigt i koldt vand. Skær stilkender og rodspidser af og fjern skrællen. Ved serveringen: Del de varme rødbeder i kvarte og anret dem på 4 portionstallerkener sammen med koldt smør, peberrod og karse. Tip: De varme rødbeder kan serveres som forret eller som tilbehør til en grillstegt hakkebøf, stegte koteletter eller frikadeller.