Nudler med lynstegte grøntsager i karry

Nudler med lynstegte grøntsager i karry

Forberedelses tid:

Antal:

2 personer

Ingredienser:

200 g ægnudler
lidt sesamolie (eller anden neutral olie)
½ blomkål
1-2 gulerødder
½ bk sukkerærter
1 stilk citrongræs
2 fed hvidløg
1 spsk grøn karry pasta
½ dl peanuts

Fremgangsmåde:

Ægnudler er nem og hurtig mad. I mange butikker kan man købe de små portionspakker som kommer med en lille pose bouillon,- de er ofte ok og tager ingen tid at tilberede. Med nogle lynstegte grøntsager og en god karrypasta når man næsten ikke at gøre gryden beskidt inden maden er færdig. Skræl gulerødderne og snit dem i tynde bjælker eller meget tynde skiver. Del blomkålen i meget små buketter. Hak hvidløget og citrongræsset fint. Opvarm lidt olie i en wok eller på en stor pande og svits karrypasta, citrongræs og hvidløg kort. Tilsæt gulerødder og blomkål og lynsteg under omrøring i et par minutter. Kom evt. en anelse vand i wokken. Til sidst tilsættes sukkerærter og peanuts, de skal blot svitses med et kort øjeblik. Kog nudlerne efter anvisningen på emballagen og vend evt. de færdige nudler med en lille smule sesamolie.