Nøddepaneret kalkunschnitzel med citronmarinerede rosenkål

Nøddepaneret kalkunschnitzel med citronmarinerede rosenkål

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

2 kalkun schnitzel
1 æg
50 g hasselnøddeflager
salt og peber
smør
----------------------
500 g rosenkål
0,5 dl olivenolie
2 spsk hvidvins eddike
0,5 citron, saft og skal
salt og peber
-------------------------
5 rødbeder

Fremgangsmåde:

Det lidt kedelige kalkunkød får ekstra smag og sprødhed af nøddeflager. Knus dem lidt med hænderne før du vender kalkunschnitzlerne, så hænger de bedre fast. Hvis du ikke er så vild med rosenkål, så brug gulerodsbjælker i stedet for. Skræl rødbederne og pensl dem med olie. Drys med salt og peber og bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 35 minutter. Bank schnitzlerne let ud med en knytnæve og vend dem, først i æg, dernæst i nødder. Steg dem gyldne og sprøde i smør på en god pande, ca. 12-15 minutter i alt ved ikke for høj varme. Kog rosenkålene møre i letsaltet vand, ca. 8 minutter. Pisk en dressing af de nævnte ingredienser og hæld den over de varme rosenkål. Server kødet med de bagte rødbeder og de lune rosenkål.