Nøddebunde med moccacreme

Nøddebunde med moccacreme

Forberedelses tid:

Antal:

6

Ingredienser:

200 g hasselnødder
140 g sukker
4 æggehvider
-----------------
50 g sukker
125 g smør, blødt
2 spsk kaffe, stærk
--------
frugt

Fremgangsmåde:

Nødderne får en bedre og kraftigere smag når de ristes før man vender dem i de piskede æggehvider. Her har jeg dekoreret den færdige kage med lidt glasur, rørt med citronsaft i stedet for vand. Men det er egentlig ikke nødvendigt. Med den friske frugt er kagen pyntelig nok i sig selv.

Nødderne lægges ud på en bageplade og ristes kort i en 200 grader varm ovn. Herefter kan hinderne nemt fjernes ved at gnide nødderne i et rent viskestykke.

Mal nødderne fint (eller lidt grovere, hvis du ønsker det) fx ved hjælp af en food processor. Pisk æggehviderne næsten stive. Tilsæt gradvist halvdelen af sukkeret, mens der piskes videre. Fold forsigtigt den sidste mængde sukker i. Vend til sidst de malede nødder i massen.

Tegn to 20 cm cirkler på et stykke bagepapir. Fordel massen i et jævnt lag på de to cirkler og glat dem pænt.

Bag dem i en 170 grader varm ovn i ca. 15 minutter, eller til de er gyldne men ikke hårde.

Lad dem køle af på en bagerist.

Rør en smørcreme ved at piske det bløde smør kraftigt med (opløst) pulverkaffe og sukker, til sukkeret er fuldstændig opløst.

Fordel cremen på en af bundene og læg den anden over. Har godt af at trække før serveringen.

Kagen serveres med friske bær eller frugter, alt efter hvad der er fremme for øjeblikket. Abrikoser fra dåse er også fine til.