Muslingesuppe

Muslingesuppe

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

2 kg blåmuslinger
1 citron
1 bdt bredbladet persille
2 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
2 dl hvidvin, tør
1,25 dl bouillon
1 spsk smør
1 spsk mel
8 brød, skiver
salt

Fremgangsmåde:

1 Muslingerne renses grundigt ved børstning under rindende vand. Muslinger der allerede er åbne, eller som ikke lukker sig ved let slag mod køkkenbordet kasseres.

2 Olivenolien varmes i en stor gryde og hvidløgene presses ud heri. Persillen hakkes groft og halvdelen dampes sammen med hvidløgene.

3 De rensede muslinger tilsættes med det vand, der hænger ved, og koges indtil skallerne åbner sig (ca. 5 min.). Hvidvin og bouillon samt salt tilsættes, og retten koger videre et par minutter.

4 Rør en bolle af smør og mel og opløs den i suppen, der røres jævn og smages til. Citronen skæres i ottendedele ,og franskbrødet ristes. Uåbnede muslinger kasseres. Resten fordeles i suppetallerkner, suppen hældes over og der drysses med resten af persillen. De udskårne citroner og brødet serveres til.

Variation: når suppen er kogt næsten færdig tilsættes ½ kg fuldmodne flåede tomater, der er presset gennem en si. Det hele koges kraftigt op og hældes over muslingerne