Mignonfileter med Madeira og Kartofler i Flødesovs.

Mignonfileter med Madeira og Kartofler i Flødesovs.

Forberedelses tid:

Antal:

6

Ingredienser:

1000 g Kartofler
6 Filet mignon
400 g Fløde
200 g madeira
125 g Smør
125 g suppe
125 g champignon
20 g Mel
1 trøffel
muskat
Salt og Peber

Fremgangsmåde:

Trøflen vaskes, børstes, renses og skæres i tynde Skiver. I en Kasserolle af passende Størrelse bages 80 g af Smørret op med Melet, til det begynder at tage Farve, og spædes saa med Madeiraen og Suppen. Lad dette koge over svag Ild i en halv Times Tid. Det bør nu og da røres op. Kom så Champignonerne og Trøflen i. Fortsæt at koge omtrent en halv Time under stadig Omrøring. Paa samme Tid koges i saltet Vand Kartoflerne uden at skrælles. Så skrælles de, skæres i Stykker, hvis de er for store, og forbliver hele, hvis de er smaa, hvorefter de kommes i en Kasserolle med Fløden, Salt, Peber og Muskat efter Smag. Lad dette koge over ganske svag Ild et Kvarter. Skær 6 små bøffer af fileten. Brun Resten af Smørret i en Pande, og steg Mignonfilet’erne fem Minutter paa hver Side heri. Læg dem over paa et varmt Fad, hæld Madeirasovsen over og server. Paa samme Tid serveres Kartoflerne i et Grønsagsfad. Dette er en fortrinlig Ret, som altid gør stor Lykke. Man kan lægge Mignonfilet’erne paa smaa Brødkanapeer, der er stegte i Smør og garneret med Gåselever.