Mexicansk burger

Mexicansk burger

Forberedelses tid:

Antal:

1

Ingredienser:

100 gram hakket oksekød
1/2 stk chili, frisk
1/2 fed hvidløg
2 stk bacon
2 skiver ost, cheddar
4 syltede agurk
1 blad iceberg salat
1/2 stk salatløg
2 stk jalapeno
1/2 stk avokado
ketchup
1 stk bolle
Chilimayo
2 stk æggeblommer
2 spsk estragon eddike
1 stk chili
5 dl olie
Hvidløgs kartofler
500 gram kartofler
1 dl olie
5 fed hvidløg

Fremgangsmåde:

Bland kødet (min 18 %) med chili og hvidløg og lad det hvile en times tid i køleskabet. Form kødet til en flad bøf og varm grillen op, så den er godt varm.
Steg baconen på grillen, til den bliver gylden og sprød.
Kom bøffen på grillen og steg den ca. 2 minutter og vend bøffen, kom så osten og peber på og lad den stege færdig(endelig ikke stege bøffen for meget) og når bøffen er færdigstegt, så kom salt og bacon på.
Rist den bløde bolle let og byg så burgeren som du ønsker den.

For mig er en klassisk burger bygget således:

Underbollen smøreres med chilimayo
Iceburg salat
Bøf med ost og bacon
Syltede agurker
Salatløg i små tern
Jalapeño
Avokado
Ketchup smøreres på overbollen

En burger skal kunne spises med fingrene, så den må ikke være for høj og bollen må ikke være med hård.

Chilimayo laves således:

kom æggeblommer, chili, eddike i en blender og tilsæt olien i en tynd stråle og tilsæt sidst salt.

Til chiliburgeren er det lækkert at serverer hvidløgskartofler:

Skral kartoflerne og skær dem i ¼. Kog kartoflerne i 5 minutter og vend kartoflerne i olie-hvidløgs blandingen og kom kartoflerne i en bradepande og kom den på grillen til de er gyldne.