Matelote med Hvidvin.

Matelote med Hvidvin.

Forberedelses tid:

Antal:

6

Ingredienser:

1000 g Fisk
500 g hvidvin, tør
250 g Vand
250 g champignon
250 g Mælke og Rogn
125 g Smør
125 g løg
50 g cognac
30 g Mel
12 skiver brød
6 krebs
fiskekraft
suppevisk
Salt og Peber

Fremgangsmåde:

Fisken eller Fiskene (du kan bruge ål, karpe eller brasen) skæres i passende Stykker. Bag Smørret op med Melet og kom heri Suppevisken og de hele Løg. Spæd med Vandet og Vinen. Dette saltes og pebres efter Smag og får Lov til at koge en Time.

 

Kom derefter Fisken i, brænd den af med Cognacen og lad det så koge. Kogetiden er afhængig af, hvilken Fisk der anvendes, og Stykkernes Størrelse. Et Kvarter inden Fisken er kogt, kommes Champignonerne i sammen med Fiskekraften eller Kødkraften.

 

I sidste øjeblik steges små Brødcroûtoner i Resten af Smørret. Tag Suppevisken op, si Sovsen, hvis De bedst kan lide ikke at finde Løgene deri. kom Mateloten på et Fad og garnér med de stegte Brødskiver, Krebsene, Mælken og Rognen, som er kogt hver for sig.

 

Man kan på samme Måde lave Matelote af Gedde (Matelote de brochet). Det smager udmærket. Hvis man erstatter Hvidvinen med mere eller mindre Æblemost efter Smag (den franske cidre er næsten altid ganske tør, Overs. Anm.) og Cognac med Calvados (Brændevin lavet af Destillat af Cidre, Overs. Anm.), får man »normannisk Matelote« (Matelote normonde). Man kan udmærket godt anvende andre Fisk som f.eks. Tunge, Rødspætter o.l.