Marineret laks efter Sciullos metode

Marineret laks efter Sciullos metode

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

1 kg laks, udskåren
1 kg groft salt
2 tsk koriander, stødt
2 tsk fennikelfrø, stødt
1 tsk peber, hvid, stødt
1 håndfuld estragon, frisk
1 håndfuld dild, frisk
2 citroner, skal og saft
2 appelsiner, skal og saft

Fremgangsmåde:

Antonio Sciullo blev i 1991 i Italien udnævnt til årets bedste kok. Blandt meget andet står han for denne fortolkning af marineret laks. Hak halvdelen af de friske krydderurter. Riv skallen af både citron og appelsiner, og bland det sammen med krydderurter og 1 tsk. af hver krydderi samt en 1/2 tsk. hvid peber. Skrab, skyl, og aftør omhyggeligt laksen. Fjern rygbenet og alle småbenene, og flå skindet af. Gnid laksen med krydderurteblandingen på begge sider. Drys salt i et fladt fad, og læg laksen heri. Drys salt over, så det dækker laksen. Lad laksen stå i køleskabet i 3 timer. Tag den op af saltet, og skyl og aftør den. Skær den i tynde skiver, og læg disse i et fad. Hak resten af krydderurterne, og riv skallen af den anden citron og appelsin. Pres saften af den ene appelsin og den ene citron, og skær de andre i skiver. Hæld blandingen af krydderurter og frugtsaft over laksen, og dæk med appelsin- og citronskiverne, og lad den stå 24 timer i køleskab. Tag laksen op af marinaden, og server den pyntet med dild og med tynde skiver ristet brød til. VIN: Collio Sauvignon - Pinot grigio