Marineret Krondyrmørbrad med urtefars og druer

Marineret Krondyrmørbrad med urtefars og druer

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

2 stk krondyrmørbrad
1 bdt krydderurter, friske
300 g knoldselleri
300 g kartofler
1 stk æg
100 g mandler
100 g hasselnødder
3 spsk fromage blanc
500 g grønne druer
2,5 spsk olie og sherry
1 stk salat, blandet
1 bk dadler, friske
2,5 stk æbler, søde
1 bk tyttebær
1 stk rødløg
1,5 dl balsamico
0,5 dl lynghonning

Fremgangsmåde:

Krondyrmørbrad rengøres og lægges i en marinade af jomfru olivenolie, knuste enebær, skal og saft fra en halv appelsin samt salt og peber i ca. en time. Kødet brunes herefter på pande og færdiggøres i ovn i ca. 15 min. ved 180 grader. Hviler herefter i ca. 15 min. før servering. Knoldselleri og kartofler rengøres og koges møre. Efter afkøling blendes rodfrugterne med mandler og nødder, hakkede krydderurter, evt. lidt tørret brændenælde, æg og fromage blanc, salt og peber til en lind konsistens. Massen hældes i små forme og bages i ovnen ved 180 grader i ca. en halv time til de er lysebrune. Druerne rengøres, deles i halve og udstenes. De simrer herefter i olie og portvin til de er let møre ca. 5-10 min. Salaten skylles og deles. Dadler og æbler snittes i fine små stykker, tyttebær, der har kogt lidt i sukker blandes i. Inden servering blandes salaten let med en dressing rørt af 2-3 spsk. jomfruolivenolie, 1 spsk. balsamico eddike, 1 spsk. spids dijon sennep, saft af en halv citron, salt og peber. Rødløget snittes fint og koger ind sammen med balsamico eddike og honning til en lidt tyk konsistens. Kødet serveres i fint, afskårne stykker sat i spids, den bagte krydderurtefars, salat, druer for sig på tallerken og balsamicosaucen rundt imellem. Velbekomme................