Mandelrand

Mandelrand

Forberedelses tid:

Antal:

1

Ingredienser:

300 g mandler
5 mandler, bitre
200 g sukker
4 æggehvider

Fremgangsmåde:

1. Smut mandlerne og kværn dem fint. Smør randformen meget grundigt med blødt smør. Drys formen med kværnede mandler, så den er dækket overalt. Bland resten af mandlerne med det halve af sukkeret.

2. Pisk æggehviderne halvstive. Lad resten af sukkeret risle i og pisk imens æggehviderne helt stive. Rør lidt af de piskede æggehvider i mandlerne og fold derefter forsigtigt resten i. Hæld massen i den godt smurte randform (gerne med slip-let-belægning).

3. Bag randen i ovnen ved 175° i ca. 45 min. Tag formen ud og vend den ud på et fad. Lad formen blive liggende, så dampen får kagen til at slippe. Lad kagen køle næsten af og overtræk den evt. med chokoladeglasur, som pensles/hældes på. Chokoladen glatter sig selv ud, hvis kagen endnu er en anelse lunken. Mandelranden kan desuden pyntes med hele smuttede mandler, kandiserede violer eller marcipanblomster og -blade.

Servér mandelrand med en god vaniljeis og lidt marineret frugt, f.eks. appelsinstykker marineret i Grand Marnier eller Cointreau og lidt flormelis, eller skivede jordbær marineret i lidt Grand Marnier, rom og et par spsk flormelis.