Majstortillas

Majstortillas

Forberedelses tid:

Antal:

12

Ingredienser:

315 g masa harina
1 tsk salt
4 dl vand, varmt

Fremgangsmåde:

Majsmel og salt blandes i en stor skål. Det varme vand tilsættes lidt efter lidt, indtil dejen er blød, men ikke klæbrig. Dejen deles i 12 stykker. Bruger man hænderne, formes hvert dejstykke til en kugle, der klappes flad. Derefter lægges den mellem to stykker bagepapir og rulles ud til en tynd pandekage, Ca. 15 cm. i diameter. Processen gentages, og tortillaerne lægges i en stabel. Bagepapiret skal blive på. En stegepande sættes over ved middelvarme. Når den er så varm, at en dråbe koldt vand syder på den, tages det ene bagepapir forsigtigt af en tortilla, og den lægges på panden med den papirfri side nedad. Når den har stegt i ca. 1 min., og kanten begynder at krølle, fjernes let øverste bagepapir, og tortillaen vendes med en paletkniv. Den side, der først blev stegt, er ydersiden, og den skal være let blæret og have lysebrune aftegninger. De færdige tortillas stables på en bagerist, der først er dækket med et viskestykke. Stabelen dækkes med et andet viskestykke. Tortillaerne er nu klar til at blive spist, stegt eller opbevaret i køleskab eller fryser.

NB! I en lukket plasticpose kan tortillaerne holde sig 10 dage i køleskabet eller 3 måneder i fryseren. I fryseren skal der være bagepapir mellem lagene.