Mørbradbøffer med sveskekompot

Mørbradbøffer med sveskekompot

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

1 svinemørbrad
10 svesker, stenfri
2 dl vand
2 spsk sukker
salt og peber
1 spsk olie
10 g smør
1 løg
2 æbler, syrlige
1 citron
0,5 tsk timian
1 dl piskefløde
Tilbehør:
brød

Fremgangsmåde:

1. Afpuds mørbraden for sener og bimørbrad. Skær mørbraden i ca. 3 cm tykke skiver og dup bøfferne tørre med køkkenrulle. Skær sveskerne i skiver og kog dem i vand tilsat sukker i 10 minutter. Krydr mørbradbøfferne med peber og brun dem 1 minut på hver side ved god varme på en pande i en blanding af olie og smør. Dæmp varmen til middel varme og steg dem 3-4 minutter på hver side, til de er lige netop gennemstegte. Tag dem af panden, krydr med salt og hold dem lune under stanniol.

2. Skær løget i tynde skiver og svits det et par minutter i det fedtstof, der er tilbage på panden. Skær æblerne i både og tilsæt dem sammen med 1 tsk fintrevet citronskal, svesker, timian og ½ dl sveskevand, og lad det simre ca. 5 minutter. Hæld fløden ved og kog det lidt ind, til konsistensen er cremet. Smag retten til. Hæld kompotten i bunden af et fad og anret bøfferne ovenpå.