Lynstegt svinekød i oystersauce

Lynstegt svinekød i oystersauce

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

Wokgryde
2 skinke schnitzler af inderlår
0,5 spsk olie
4 forårsløg
1 fed hvidløg
2 spsk ingefær, frisk
1 chili, rød
broccoli
1 dl vand
1 dl oyster sauce
1 spsk vineddike
Omelet
2 æg
1 forårsløg
salt og peber
0,5 spsk olie
Tilbehør
løse ris

Fremgangsmåde:

1. Pisk æggene sammen. Tilsæt salt, peber og fintsnittede forårsløg. Kom olien i en wokgryde eller en stor pande. Hæld derefter æggemassen på og drej gryden eller panden rundt, så du får en meget tynd omelet. Den skal stege ca. 3 minutter. Fold den som en pandekage og tag den op på et rent skærebræt. Skær den i tynde skiver, som lægges på retten ved servering. 2. Rens og skær forårsløg i skrå skiver a ca. 1/2 cm. Pil og hak hvidløg. Skræl og skær ingefæren i tændstiktynde strimler. Chilien befries for kerner og skæres i små tynde strimler. Skyl broccolien og del den i buketter. 3. Skær schnitzlerne i 1 cm brede strimler og dup dem tørre med køkkenrulle. Kom olien i en wok eller en stor pande og varm den op i et minut. Steg kødet ved kraftig varme på alle sider, i alt 2 minutter. Tag kødet op af gryden og hæld overskydende væde fra. 4. Alle grøntsagerne på nær broccolien kommes i gryden og steger i 2 minutter ved god varme. Kom kød og broccoli i gryden og tilsæt vand, oystersauce og vineddike. Retten simrer ved lav varme under låg eller stanniol i 10 minutter, til kødet er gennemstegt.