Limefromage med granatæblekerner

Limefromage med granatæblekerner

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

6 blade husblas
2 æg, pasteuriserede
6 spsk rørsukker
0,5 dl lime, saft
3 tsk lime, skal
5 dl piskefløde
--------------------
1,5 granatæbler

Fremgangsmåde:

Det er næsten mest de sarte forårsfarver der har inspireret til denne lette og friske limefromage. Der er en del forskel på, hvor meget saft der er i en limefrugt, men du skal nok bruge 3-4 stykker til denne opskrift. Sæt husblasen i blød i koldt vand og del æggene. Blommerne piskes lyse og lette med sukkeret. Riv den limeskal du skal bruge, men vær forsigtig,- kun det grønne skal med, og skallen er meget tynd. Pres aften af limefrugterne. Rør saft og skal i æggeblommerne. Smelt husblasen med den væde der hænger ved i en skål over vandbad. Lad den køle af et øjeblik inden den vendes i æggemassen. Stil denne blanding koldt i ca. 10 minutter mens fløde og æggehvider piskes stive. Vend begge dele i æggemassen med mild hånd, men hold ca. 1 dl flødeskum tilbage til pynt. Hæld blandingen i høje glas eller en smuk skål og lad den stivne et par timer inden servering. Inden serveringen pyntes der med granatæblekerner. Fjern al den hvide hinde først.