Lasagne med ricotta

Lasagne med ricotta

Forberedelses tid:

Antal:

1

Ingredienser:

Tomatsauce
2 ds flåede tomater
2 fed hvidløg
2 spsk jomfru olivenolie
salt
basilikum, frisk
Hvid sauce
75 g smør
75 g mel
0,5 l mælk
salt
300 g lasagneplader
400 g helbladet spinat, frost
1 fed hvidløg
50 g smør
400 g hytteost
100 g parmesan ost, revet
1 æg
muskat, revet
salt
150 g mozzarella

Fremgangsmåde:

Start med tomatsaucen. Blend de flåede tomater. Pil, pres, og svits hvidløgene i olivenolie i en gryde. Tilsæt tomaterne, og lad saucen koge i Ca. 15-20 minutter. Smag til med salt og friske basilikumblade. Herefter laves den hvide sauce. Smelt smørret, og bag op med melet, tilsæt mælken lidt efter lidt, og lad saucen koge igennem i et par minutter. Spinaten kommes i kogende vand og koges, til den er optøet, giv den derefter et opkog på yderligere 5 minutter. Pres vandet fra i et dørslag. Hak spinaten groft. Smelt smørret, og pres hvidløget heri, det må helst ikke tage farve, sauter spinaten i et par minutter i smørret. Bland spinaten med hytteosten/ricottaen og halvdelen af parmesanosten, muskatnød og salt. Rør ægget i. Lasagnepladerne bør skoldes i kogende vand, et par stykker af gangen, og bredes ud på et rent viskestykke. Ellers bliver de for hårde. Kom tomatsauce i bunden af et ildfast fad. Dæk med lasagneplader. Dæk med halvdelen af spinatricottaen. Læg et lag med lasagneplader, og dæk med tomatsauce, mozzarellaost og parmesanost. Dæk med lasagneplader og dernæst resten af spinatricottaen. Lav et lag med tomater og mozzarellaost. Slut med et lag plader, hvid sauce og parmesan. Sæt lasagnen i en varm ovn ved 200c i 20 minutter.