Lasagne

Lasagne

Forberedelses tid:

Antal:

2

Ingredienser:

200 g hakket oksekød
1 ds flåede tomater
2 fed hvidløg
1 løg, hakket
1 gulerod, revet
1 tsk oregano
olivenolie
salt og peber
1 ds, lille tomatpuré
1 bg mornay sauce
1 pk lasagneplader
1 dl cheddar ost, revet

Fremgangsmåde:

Lasagne er typisk noget der tager lang tid at lave. Jeg har vi prøvet at speede processen lidt op, bl.a. ved at bruge en færdig ostesauce. Lav evt. en dobbelt portion, nu du er i gang, den er jo mindst lige så god i morgen. Opvarm lidt olie i en gryde og svits hvidløget kort. Tilsæt det hakkede kød, gerne ad flere omgange så det bliver godt brunet, og ikke blot koger. Tilsæt løgene og lad dem svitse lidt med. Kom flåede tomater, tomatpure og revne gulerødder i gryden, og drys rigeligt med salt, peber og oregano. Lad kødsaucen simre i mindst 15 minutter. Smør et ildfast fad af passende størrelse med olie, og byg en lasagne med skiftevis plader, kødsauce og ostesauce. Ostesauce og revet ost på toppen. Lasagnen bages i en 200 grader varm ovn i godt 30 minutter. Serveres med en salat, fx rucola.