Lammeryg og Fetasalat

Lammeryg og Fetasalat

Forberedelses tid:

Antal:

4

Ingredienser:

75 g kikærter
75 g kidney bønner
6 dl vand
1 kg lammeryg, dobbelt
0,5 tsk groft salt
friskkværnet peber
2 dl vand
1 tsk groft salt
marinade
2 spsk balsamico
0,5 tsk fint salt
friskkværnet peber
0,5 dl vindruekerneolie
2 spsk vand
400 g grønne bønner
sauce
0,5 dl lammesky
1 dl piskefløde
0,25 tsk groft salt
friskkværnet peber
1 tsk saucejævner, lys
200 g feta i persille og hvidløgslage

Fremgangsmåde:

Tilbehør: 1 kg kartofler. Stegetid: Ca. 40 min. ved 200º.

Fremgangsmåde: Dagen før: Skyl kikærter og kidneybønner og sæt dem i blød i koldt vand i ca. 1 døgn.

Rids fedtkanten på lammeryggen. Gnid stegen med salt og peber og læg den på en rist midt i ovnen. Hæld vandet i en lille bradepande og stil den på en plade under stegen. Steg lammeryggen i ca. 1/2 time. Mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 70º. Steg evt. lammeryggen færdig de sidste 10 min. Lad den hvile tildækket i ca. 25 min. Gem lammeskyen. Kikærter og kidneybønner, fortsat: Hæld kikærter og kidneybønner til afdrypning i en sigte. Kom dem i kogende vand tilsat salt og kog dem ved svag varme og under låg ca. 1/2 time eller til de er møre. Hæld ærter og bønner til afdrypning i en sigte. Marinade: Pisk eddike, salt og peber sammen. Pisk olien i lidt efter lidt. Pisk vandet i og vend de lune kikærter og kidneybønner sammen med marinaden. Lad dem trække i ca. 1/2 time. Kom de grønne bønner i kogende vand tilsat salt og kog dem ved jævn varme og uden låg i ca. 6 min. Hæld dem til afdrypning i en sigte og overbrus med koldt vand. Sauce: Bring lammesky og piskefløde i kog i en gryde. Tilsæt salt og peber. Drys saucejævner i under omrøring og lad saucen koge i ca. 1 min. Tilsæt evt. kulør og smag til. Ved serveringen: Lad Fetaen dryppe af. Læg kikærter og kidneybønner med marinade, grønne bønner og Feta lagvis i et stort fad. Skær lammekødet fra benet og skær derefter kødet i skiver. Anret dem på et varmt fad og server straks.